DET ER I LYSET

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til DET ER I LYSET

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

SANDFLUGT

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til SANDFLUGT

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

ETERNIT-SUITE

I – Kaffen

Det er noget andet

med det nye årtusindes veje

med det nye årtusindes biler

med det nye årtusindes

infrastruktur.

Der er kortere fra Hirtshals til Hanstholm,

der er kortere fra lungekræft til død.

Vi kunne garanteret have spået det,

vi kunne have set det i grumset,

vi kunne have læst det i bunden

af alle de kopper

med alle de liter

af kaffe, min mor hældte i sig,

fra filter til kolbe

fra kolbe til kop

fra kop til krop

fra dag til dag

indtil døden.

Vi kunne garanteret have spået det,

vi kunne have været augurer,

vi kunne have forudset alting

ved blot at betragte de

pjaltede fugle

i luften i 60’erne

i luften dengang

i flugt over Aalborg Eternit.

II – Ambulancen

Det er noget andet nu

at køre efter ambulancer

at køre efter rustvogne

køre i kortege

med de sorte biler

med et endeligt mål.

Da min mor kom på hospice

lå jeg lige i bakspejlet.

Da de kørte med kisten

stod jeg stille i sne.

Da vi sænkede urnen

tog vi hjem med det samme.

III – Cigaretterne

Hun lærte at ryge i ’72,

det sagde hun ofte,

det huskede hun klart.

IV – Letmælken

I 80’ernes slum

blev jeg tit sendt på tanken

efter to liter letmælk

40 Viking til min mormor

40 Cecil til min mor

det var altid de grønne

det var altid de grønne

på Ravnkildevej.

V – Glæden

Umærkeligt fremskredet

tiden en anden

og huset et andet

og himlen en ny

ved et køkkenbord i Thy

ved et bord af laminat

med en kaffekop

en smøg

og et blad

var hun kortvarigt

glad.

VI – Lungerne

Stenlunger dræbte min bedstefar,

lungekræft dræbte min mor.

Min mormor ville ikke behandles,

men døde med iltapparat,

sikker på Paradis,

sikker på Gud.

VII – Eternitten

Sandet rasler stadig

over evighedens tage

over farlig eternit

produceret på fabrikken.

Sandet rasler stadig,

fyrets kegler svinger stadig,

men min mor er blevet evighed,

min mor er blevet hav.

VIII – Asbesten

Petersborgvej, asbesten i

luften, asbesten i

lungerne, asbesten fra

Eternitten, asbestens partikler

i tøj og i hår,

jeg har ingen beviser,

jeg har kun en idé

om en sammenhæng.

IX – Evigheden

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

De har flyttet produktionen,

til fremmede lande,

nu dør de jo mest andre steder,

der er længere fra udbytter til udbyttet,

der er længere fra kapital til industri,

den hjemlige fattigdom stiger

usynligt og stilfærdigt

mod tage af

plast.

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Ingen tør drømme om

evigheden, min mor

gik med Gud, men hun

vaklede, fandt først et

fæste til sidst.

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Det er narko og snus,

ikke kaffe og smøger.

Det er generationer, der falder,

imod en døende jord.

X

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Det er noget andet

på det seneste.

Det er noget andet

uden min mor.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til ETERNIT-SUITE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

RØD

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til RØD

SEGL

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til SEGL

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

KLOKKERNE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til KLOKKERNE

SÅ LÆNGE DER ER KIRSEBÆRTRÆER ER DER HÅB

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til SÅ LÆNGE DER ER KIRSEBÆRTRÆER ER DER HÅB

AEROSOLEN SKINNER

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til AEROSOLEN SKINNER

DRØMMEULD MELLEM SPRITTEDE FINGRE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til DRØMMEULD MELLEM SPRITTEDE FINGRE

DET STORE FORBEHOLD #notallmen #IkkeAlleMænd

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til DET STORE FORBEHOLD #notallmen #IkkeAlleMænd

MIN ELSKEDES KLODE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til MIN ELSKEDES KLODE

VI FINDES ENDNU

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til VI FINDES ENDNU

KLARSYN

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til KLARSYN

SOM ET BJERG, SOM EN KANTATE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til SOM ET BJERG, SOM EN KANTATE

DEN LANGE MEDITATIVE HÅNDVASK

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til DEN LANGE MEDITATIVE HÅNDVASK

VI NÆRER EN LUFTHAVN VED BRYSTET

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til VI NÆRER EN LUFTHAVN VED BRYSTET

FJORDEN ER ROLIG

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til FJORDEN ER ROLIG

DIE GEDANKEN SIND FREI

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til DIE GEDANKEN SIND FREI

FOR TO ÅR SIDEN

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til FOR TO ÅR SIDEN

CORONA-FORMULAR

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til CORONA-FORMULAR

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Kommentarer lukket til

Indre Mission

Kommentarer lukket til

digt

Kommentarer lukket til

BULBJERG SMULDRER

Bulbjerg smuldrer
og nætterne vokser
i hænderne på os
som årene 
går.

Kommentarer lukket til

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

horder

af unge med drømme

om skønhed og brud,

der er længsler der skal ud,

Gud

bevare dronningen

og

vi mener det, manner,

vi mener det, manner

æd de rige

Dette er en punksang

Dette er Johnny Rotten,

der pisser på gaden i London i 77

og dette er mig i en bybus i Aalborg i 79

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er Ungdomshuset

dette er Jagtvej i firserne

dette er smøger og guldøl

på bagtrappen

læder og nitter og kærlighed

læder og nitter og kærlighed.

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er Strunge

Unge Strunge

hvis hårspidser piercer huller i himlen

bare dét.

bare dét

Dette er en punksang

for os, der kan tåle

sikkerhedsnåle

Dette er Sort Sol over Danmark

Dette er Sort Sol over Verden

Dette er Sort Sol over fremtiden

for der ER ingen fremtid

der ER ingen nævneværdig fremtid

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er natlige vandringer,

dette er politiske forandringer,

dette er Joy Division

på kassettebånd,

dette er Vestjylland

mens Berlinmuren falder

og drømmene kalder

og firserne knalder

sit fjæs ind i tomheden

Dette er en punksang

Dette er Sunes værelse i Århus

dette er rottereden

dette er vægge med flossede

plakater

komplet med anarkistisk graffiti

og pizzabakker, ugegamle pizzabakker

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er Tina med husblas i hanekammen

Dette er Tina med rotter i ærmet

Dette er Tina med halsbånd og hættetrøje

Dette er Tina med Rammstein i ørerne

Dette er Tina med piercing i øjenbrynet

Dette er Tina i 98

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er nullerne

dette er midnat på Emdrup Torv,

der er stille

kun en enkelt flaske smadres mod jorden

Dette er en punksang:

Tre akkorder

lunken porter

kønsvorter

Dette er Gorilla Angreb

Dette er det gendannede punkband Gorilla Angreb

der spiller på Dortheavej

i 2017, i 2017

dette er mig, der har røget en joint og er rødøjet

dette er mig og Sofie på balkonen

dette er årene

dette er sårene

dette er hårene,

der rejser sig på armen,

og dette er larmen

der giver os varmen

og dét er charmen.

ved punk

Dette er en punksang

Dette er mig i Nordvest.

Dette er mig, der er voksen.

Dette er mig, der går ned på Frederikssundsvej

Dette er mig, der prajer en taxa

Dette er en punksang,

dette er en uendelig punksang

Kommentarer lukket til

I DAG DØR DIGTERNE 

Til Ørnsbo og Grotrian 

 

I dag dør digterne. 

I dag bæres skriften ad Helvede til. 

 

I dag synges ordene ud. 

I dag synes ordene ud efter 

årene på plejehjem og klem.

Efter årene, efter årene. 

 

I dag dør digterne. 

I dag lægger træerne sig ned. 

I dag giver de tyngede grene 

de sureste æbler. 

 

Mine børns hænder. 

Alle børns hænder. 

 

Skrift og guld. 

 

Kommentarer lukket til

BLODJOURNALER 

BLODJOURNAL 1 
6. september 2018 

Når jeg ikke kan sove, er det, fordi jeg venter på min
menstruation eller tænker på hamstre. Det er så

åbenlyst, at hamstre er små bjørne, og i morgen kommer
der en vinduespudser og lukker lyset ind i lejligheden.

Det er et mærkeligt tidspunkt nu, hvor vinteren er på
vej. Jeg ved godt, det stadig kun er æbletid, men det er

nærmest bare et spørgsmål om sekunder. Jeg er ikke
gravid, det er ikke derfor, jeg venter på blodet. Jeg har

taget en test for at være sikker. Det er klimaforandringerne,
der har lagt sig tungt om mine skuldre, det må næsten være

dét. For nogle weekender siden plukkede vi æbler på Stevns,
pakkede frugterne i kasser, skrællede og kogte dem og frøs dem

ned. I eftermiddag eller én eller anden eftermiddag tager jeg
i Føtex med mit yngste barn. Vi tager bussen til Nørrebro

Station hvor alt i livet mødes og i aften vil jeg sove uden frygt
og med rene vinduer fortsætte fremad mod forløsningen.

BLODJOURNAL 2 
8. september 2018 

Søvnen er en forhandling med evigheden. I går
var der pludselig alligevel to streger på testen, og

blodet er stadigvæk væk. Jeg er 41 år gammel, mine
vinduer blev pudset forleden, og i dag gav

min mand mig en tidselblomst fra volden ved Kronborg,
alting er blåhimmel, agern og svanefjer suser fra højderne.

Den dag med æblerne satte ægget sig fast, jeg er fuldstændig
sikker, jeg lå et par timer med smerter på sofaen, det føltes

som knive gennem kødet, det føltes som krig eller død, men
det var altså livet, en motorvej på fartpilot, asfalt med grus i,

og brankede grøfter. Nu frygter vi russerne, stadig eller
atter, nu føles det næsten som ’79. Jeg har været der

altid, jeg stod på årtusindets tærskel, jeg står der endnu,
når det braser, når vandene bruser og alt imploderer i fred.

BLODJOURNAL 3 
11. september 2018 

Menneskets tid er forbi, og alligevel producerer jeg måske
eller måske ikke en ny person i min livmoder. Jeg sov i otte

eller ni timer i nat, og i dag har det væltet ned med regn og
forbandelser. De er fascister i Sverige, vi er fascister i Danmark,

og Trump vil jeg slet ikke nævne. Det er 17 år siden Twin Towers,
min strikketrøje lugter af fortid og timian. Blodet er stadig ikke

kommet, men stregen på testen er svag, så jeg frygter det værste,
jeg frygter til enhver tid og i enhver situation det værste. Det er

det bedste, man kan gøre, for så er man klar, hvis det værste nu
skulle ske. Der er vind nu, og vinden er fyldt med årtusinder.

BLODJOURNAL 4  
23. juli 2019 

På et helt liv kan alting lades uforandret, alting fra navnet til neglene,
sorgfulde, som de åbenlyst viderefører noget. Det er tid nu igen,

hvor jeg venter på æblerne, æblerne venter jeg på og på blodet,
men i mellemtiden har jeg født et barn, i mellemtiden har jeg

båret en klode i mit bækken og er flyttet 300 kilometer, 300
kilometer hjem til havet, og forleden var det helt præcis halvtreds

år siden, et menneske vist var på månen, og verden så alting på TV,
det gør vi endnu blot som streaming og tidsforskudt, helt uforandret,

skønt den nidkære peger på forskelle. På et helt liv kan alting lades
uforandret eller alting vakle så meget, at markerne bugner af stilstand.

Jeg står på en mark, ja, jeg står altid midt på en mark.

Kommentarer lukket til

SVÆRM

Nå, sommeren æder sig ind på os
gnasker i kødet som vi på æbler

Vi holdt ind ved en tankstation, ufejlbarlig
Der er så meget, man bare gør

Jeg har altid troet på muligheder,
sværmet for gløder og rockmusik,
trukket mit hår gennem drænede have,
altid med troen i næverne

Shit, sommeren æder sig ind på os
fluerne ejer dette hele

så sommeren æder sig op,
og snart skal der tændes for alting

Snart vil det hele står klart for os,
oplyst af røde stand by-lys
om natten, når liv er i hi

Ok ja, sommeren æder sig ind på os
troen er
håbet er
malet på murene

her

Kommentarer lukket til

Vend
sekunderne om
og brug dem
igen.

Vend
tågen på vrangen
og læs den.

Begrav
den forbandede
stank af
tjære og Trump.

Kommentarer lukket til

PANT

Jeg tror på min altan,
jeg tror på dens hellighed,
jeg kan se min datter herfra,
jeg kan se hendes verden herfra,
jeg kan se dem, der samler flasker,
jeg kan se deres dybe øjne,
de har drukket en verden, de øjne,
de har solgt emballagen,
de har drevet det vidt.

Kommentarer lukket til

PROCES

det er sommer, det er
oliepriserne, der stiger eller falder, det er
krigene, der gør det, det er
én uendelig bevægelse, en drift
imod en medfødt revolution, kan du
mærke, hvor det koger i dit blod?

juli og ikke en vind
igen,
ikke en hvisken og ikke en vind,
ikke en verden at forme,
ikke en vredladen vejside,
ikke den samme som altid,
jeg er ikke den samme som altid

det er sommer, det er
støvede stationer, det er
ingen vind og ingen hvisken,
græsset tåler alt, og
græsset taler sandt

(han har slået sit hår ud, han har
givet mig alt uden tøven, han har
skrevet det som graner under huden, han har
hamret universet ud i stål)

verden er ved at forandres, kan du høre,
hvor det koger alle steder?

:metamorfosen er en proces
:kønnet er en proces
:pronominerne er en proces
:kærligheden er en proces

det er sommer, det er
altings snarlige sammenbrud, det er
kapitalismen, der slipper som harpiks, det er
træet, der vælter under vægten, det er
ravet, der stivner på betonen, det er
resterne og fundamentet,
bjælkerne, der bærer himle

det er sommer, det er
kornet under produktion, det er
processerne, der syder

Kommentarer lukket til

CORNFLAKES

Februar og
alt er pludselig så
lyst,
man kan se op
under kanten
på himlen,
man kan stikke
fingrene ind og
trække mere
lys frem,
man kan balancere
hvælvingen,
man kan balancere,
som om man var
altid,
for det er man
her i februar,
altid i februar.

Jeg skal:
Købe cornflakes
til min elskede,
købe kaffe
til min elskede,
skrive
til min elskede,
skrive,
som om ordene
kunne tilføje
noget som helst,
det får de mig
altid
til at tro,
at de kan.

Februar og
alt er pludselig så
forbandet
lyst.

Kommentarer lukket til

9/11

Den 11. september 2001
spiste jeg pomfritter
og grillkylling
fra et take-out-sted i
Åbyhøj,
en forstad til
Århus, Danmark.

Og så fulgte årene
ellers,
årene
hvor vi bare sov
i slidte senge,
hvor vi kørte
på arbejde,
hvor vi røg
joints
i dunkle stuer
og ventede på
revolutionen.

Den 11. september 2001
havde jeg
om eftermiddagen
efter dét med tårnene
en telefonsamtale
i en bus,
og allerede da
blev alting ligesom
sagt.

Kommentarer lukket til

UNDERVEJS

Du, du
har frataget mig min
sørgmodighed, mine
alt for tunge skridt
imod januars
fodgængerfelter,
vi, vi
er på vej nu mod
solen, vi må
unde os en pause
undervejs
under skærsommerens
syrener.

Kommentarer lukket til