Månedsarkiv: oktober 2013

  Det er ok, at tiden går,ligesom det er fint nok, at træerne bløder,at lyskegler danser på mørke veje om vinteren,det er helt i orden, at du kender mit navnog endda bruger det til at tale til mig,det er godt … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Først ligger dagene tomme og nøgne som lagener, så fylder vi havluft på flasker og giver dem navne, så bærer vi fly gennem parker og sender dem hjem. Jeg ved, at du venter mig rundt om hvert hjørne, du køber … Læs resten

Kommentarer lukket til

Eftermiddag, stolene standhaftige, rummet næsten gennemsigtigt,jeg kan ikke se skærmen for lyset, det er de hvide gardiner,det er solen, der stadig regerer, det er oktober, men alligevel,og jeg tænker på tøj på en tøjsnor i vinden for år tilbage,og jeg … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Grænseland. Støvregn over brunlige marker,røde baglygters koder i blank asfalt.Det er sådan, vi nærmer os hinanden,sådan ordene falder først tøvende, siden helt målrettet, siden klart som kildevand på glasflaske, helt rene snit.Fladt land, hvor intet vokser og så alligevel.Jeg kan … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Brædder og pap, vi har bygget et bål,en fejring af alt det, vi mangler,vi mødes blandt bytræer og vejfloder,mødes hvor alting begynder ogslutter igen, før vi fatter det,elsker som havde vi aldrig, ja,elsker som havde vi aldrig,vi venter på gløderne, … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det tog næsten livet af os den gang langt fra land. Havde vi gravet i bølgerne, havde vi fundet de svar, vi først mange år senere vidste, at vi ledte efter. Hvis bare du vidste, hvor meget jeg trængte til dig. … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det er ikke pengene, det kommer an på, men det, vi er nødt til at gøre for dem.Jeg ville elske at kunne danse stormen ind bag dit øre og holde den fanget.Vil du tage dine støvler af for mig og … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Lyden af kranier mod terrazzogulve. Blodet bliver ved med at flyde. Længere nede i opgangen stimler de sammen. Og længere ude, udenfor, nejer der træer. Græsset er gult, og jeg bruger al min tankekraft på at prøve at beskrive den … Læs resten

Kommentarer lukket til

Om dagen var der blommetræer, syngende haver, vi svøbte os i fjer og hinandens slidte hud,vi kilede os ind under byen og blev liggende.Det er sådan, det er, sagde vi med fingrene.Om natten havde vi mistet det hele, og det … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Grenenes dødskult. Fliserne flækker i frosten.Halsen trykket af levende ånde og udsigt til hængning.Senere når kulden fortager sig, må vi grave i disse fyrrenåle.Der bliver brug for dynamit og bomber, for noget må eksplodere.Jeg tror ikke på kærlighed uden desperation.

Udgivet den af hybenblod | 1 kommentar

Hvid er sneen, der altid ligger og venter i drømmene, selv når det er sommer og tropenætter, selv når det er efterår og blæst. Hvid er sneen, der gør, at vi kan sætte vores aftryk. Jeg vil følge dine fodspor … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Vi slår de blå mærker hen, de kan ikke forklares, og næste dag står solen skarpt over bilvrag igen. Gøgene kukker i skovene, vandpumpen ruster i vinden. I køkkenet koges der suppe af smerte og selleri. På bænkene mændene, deres … Læs resten

Kommentarer lukket til