Månedsarkiv: december 2013

Årene går de går over og under vi går med og vi fatter det ikke der gik det gamle nu går det nye gid Fanden må tage os hvis ikke vi lever og næste år gider at mindes igen.

Kommentarer lukket til

Du kan få detpræcis som du vildu kan få bjergtoppeguldfugle rosenkransebusture til tindernenatløb og blanke papirerdu kan få detpræcis som du vildu kan få glemsel ogminder i kaffegrumsfalmede fotografierog fred til at døhvis det erdu kan få detpræcis som du … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Stoltheden bag skyernede sorte der jager forbistoltheden som rosa øerøjnenes skibbrudstoltheden i hænderneder ikke skriverder ikke ringerder lader som ingentingingenting ingentingdet hele er til at bærestoltheden mellem flisernegræsser med løfterom kommende somreom kommende somrestoltheden under dynerneder lader som ingentingingenting ingentingdet … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Jeg tror det var sandtdet du sagde og ikkeder var græs mellem fingresom jeg elsker detsværdslag og ubevidste dagese på himlen bare se på dentyg dig igennem de bøger den skriver og delernu falder geværet i slagog vi rammer i … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Hjerterkonge er sultenmen dronningen soverog han ved ikkehvad han har lyst tilog ude er himlenså underligt gråså han lægger sig nedi den senghvor hun stadigvæk mangler.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

I går skete det hele, og hele året har på den måde været en slags “i går”. Du smøg dig omkring mig og blev siddende, selv om fliserne blot krakelerede som altid. Når jeg siden tænker efter, kan jeg stadigvæk … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Hård hud med datostemplerkrydsede årerder lukkes for floder nuskibene svæver i uvishedhimlen er hårdog kan bære det mesteog du er lige dérhvor jeg ikke vil have dig.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Nogle gange må skovene venteder er intet at gøreder er intet at komme efterder er intet jeg hellere villemen nogle gange må skovene venteselv om jeg kan læse et helt bestemt navnsom et varsel eller et orakelsvarsom noget helt ufravigeligtsom … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Jeg tror godt, du ved, hvad du er nødt til at gøre, og jeg tror godt, jeg ved, at du ikke vil gøre det, og så er vi lige vidt, solen vil brænde og asfalten boble og fuglene dække de … Læs resten

Kommentarer lukket til

Det var altid meningenstråene skulle vokseop igennem trægulvethænderne skulle finde hinandenskovene skulle dirre derudeog vi skulle stå helt klartsom et tal på en clockradiosekundet før alarmengår af.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Der er sket nogetog det er aldrig sket førog det vil aldrig ske igeneller også er deteller også vil detmen det føles ikke sådanog jeg leder desperatefter et soundtrackder kan passe.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Når det var høsttidbyggede vi drømme om såsædog når såtiden komfantaserede vi om høstennu er der ingentingmellemting bla bla blaog all that shitnu går jeg renselsestur på Amagerbrogadehvor jeg alleredehar lagt så mange skridtat det vil være umuligt for dig … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det er den store død, det er at sænkes i en mose, at skulle sove i tusind år, det er en dag at vågne som en fremmed med et flettet bånd om håret. Det er den store død, det er … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

I Perugia gik trapperne altid kun opad,de hjemløse tilbød os steder at bo,og vi tog næsten imod, gjorde vi, næsten,jeg tænker igen på hundene, de ynkelige potjoints,på laurbærtræerne og alt det, de lærte mig,og i dag vil jeg gerne række … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det høje hotels tinder er indhyllet i skiftende tåger, og jeg tænker, at vi kunne bo der, hvis noget var anderledes, og på bibliotekerne er der stadig reoler med bøger af papir, og det hele føles så uendeligt gammeldags nu, … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det er vinter igen og jeg er søvnløsi senge af gran og papirsservietterog jeg drømmer du aldrig kommer hjemog jeg drømmer at savnet gør mig vanvittig. Lamperne er slukkedede er gamle og trætte og hviler. Der er noget du ikke … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Du er krøbet under mine neglehver dag en sten om halsensnart må vi synke og senere flyveog til sommer når fluernelarmer ulideligt om nattenog hedelandskaberne brænderstår alting helt klart og parat.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Vi sigerså megetalligevel siger viend ikke kvarthvad vi tænkerog menerog følerog ønskerog pludseligdaler densneenog så erder stillehelt stilleigen.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Ogygia, æbletræerne. Hvem vil ikke gerne blive her?Hvorfor stå på stranden med længsel i pjalterne? Sand mellem hænder de hænderde hænderjeg manglernår de ikke er der. Dette er retningen hjem.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Luften er renset af tusinde regnskyl,tilbage er alting, præcis som det var,der er knækkede grene, der minder om storme,der er ordene, sagte og usagte, stadig. Hvis jeg bare, hvis du bare, kunne, ville, skulle, turde, gjorde. Jeg kan finde rundt … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Granatsplinter

Et krus kaffe var ikke bare et krus kaffe. Det var en næsten uudholdelig smerte i håndfladen, der spændte om papkruset, så varm var den sorte væske indeni, selv om der var krus imellem. Og et krus kaffe var ikke … Læs resten

Kommentarer lukket til Granatsplinter

De sumpede enge, nu frosne. Over stokkene og stenene: Knoglesolen. Over alting: Din hud trukket helt ud. Igen de blanke tage lad os lande på dem som et let snefald

Kommentarer lukket til

Og du ånder mit øre så fuldtat mit hoved bliver til en trompetder ustandseligt trutter fanfarertil Amor og Djævelentil alt er forbi.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Mandela er dødog vi kysser endnuog vi skændes endnuog vi drømmer endnu. Eller: Mandela er dødså vi kysser endnuså vi skændes endnuså vi drømmer endnu.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Det er blevetsom jeg vidste at det ville.Se: Jeg skrev deti et digt.Jeg skrev om digog om mig og om bænkenog om blæstendet er fuldbragt nudet er fuldbragt.

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Vender vrangen ud af alting,tegner stilstand eller symbiose,togene uophørligt med os i, med os i,en dag bliver det igen en anden årstid,fuglenes slag, jeg kan lide dem,tønder, der buldrer gennem gaderne,stjerner og pamfletter,nu må du være stille, så jeg kan … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til

Jeg har lyst til at ringe og spørge,om du stadig står ved det, du sagde,om du stadig vil være en sandstorm,der vil piske mit ansigt til blods,om du stadig vil være min vind,jeg har lyst til at ringe og spørge,om … Læs resten

Udgivet den af hybenblod | Kommentarer lukket til