det kan se ud
som om vi
ryger på køkkentrappen

som om vi
ikke kommer nogen steder fra

som om vi
hører til her
akkompagneret af
skraldets fald
gennem skakter
og tider

de henter det
onsdag
om Gud vil
om Allah
omsonst

men vi er hjemme med
krigsøjne
lammede af popkulturens
postulat
om liv

det kan se ud
som om vores
blod under
neglene
klæder os

tænk på de pløjemarker
vi kommer af, os,
kartoflerne,
tørresnorens
knæk
i desperation en
vinterdag

så kunne vi tage
til Aalborg
eller helt ud til
havet

købe nyt tøj

det kan se ud
som som vi
er ubevæbnede

april og solen tager tilløb
jorden boblende
af apokalypser

det kan se ud
som om vi
udveksler ord
for åbne vinduer
ventende på årstider
vi kan forholde os til

det kan se ud som om vi har glemt det