Efter granernes dinglende drift imod dag,
bliver det nat, og vi venter
på dét dér, du ved nok, venter med
drømmene uden på trøjerne,
mågerne tærsker med vingerne,
henter en gravfuld ballade på torvet,
hvor høsten er fjern dér bag øjnene,
bærrene kommer igen, og jeg tror,
de vil blive og blive til noget,
jeg tror, vi kan bygge en verden
af grenene, folde de blade,
der falder, til renredte senge og mening.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

1 Response to

  1. Stene Anker skriver:

    Reblogged this on SteneAnker.

Der er lukket for kommentarer.