August, og vandrørene piber som svaler,
jeg er klar til at indrømme alt nu:
De stængler, der fletter sig ind i hinanden.

Din bil mangler diesel, du standser,
du tanker, betaler, får sol på din nakke
gennem ruderne, kører og kører,
en vandflaske rutsjer og rutsjer
i bunden, karosseriet
har kendt dig i smukkere tider.

Helvede er en skrotpræmie,
få tusind kroner
for alt det,
du var.

Oppe under tagene gror de næste somre,
jeg sender dig tanker, du bærer som tattoos,
og du ser, at hylden vil folde
sin bark ud som sindrige faldskærme,
nætterne der venter.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

1 Response to

Der er lukket for kommentarer.