Ja, du vil komme,
parkere din bil,
tage regnen med ind i dit hår
som en kaffeslat glemt i en kop på et bord,
ellers rent,
men forladt af en voksen eller død.
Det er døgn fra nu,
stadig årstiden,
stadig de samme gamle bær,
knust med tankerne,
havnene stinker af undergang,
skibene maling.
Det er dét, der er mig,
jeg har aldrig kunnet holde min kæft,
holde ting ind til kroppen,
holde tårerne væk,
holde snuden fra andre folks
hemmeligheder,
og jeg ikke bare skriver dem,
jeg lever dem,
jeg ligger i bagagerummet,
rumler omkring mellem flasker og pottemuld,
tager den tur, der skal tages for at vide,
hvordan blodet føltes
piblende fra Annas fod,
da hun skrabede den mod stenen den druknat,
eller jeg er hele min generations håndled,
forskårne,
pyntede med viljen til at ville noget.
Ja, du vil komme,
parkere din bil,
tage regn med og tage mig,
tage dig af mig et par timer,
tage af sted igen,
lade mig være mig,
lade koppen med
blod stå på bordet,
lade pible.
-
Arkiver
- maj 2022
- januar 2022
- november 2021
- juli 2021
- juni 2021
- april 2021
- marts 2021
- februar 2021
- januar 2021
- november 2020
- oktober 2020
- september 2020
- august 2020
- juni 2020
- maj 2020
- april 2020
- marts 2020
- januar 2020
- november 2019
- september 2019
- august 2019
- juli 2019
- november 2018
- juli 2018
- februar 2018
- januar 2018
- december 2017
- november 2017
- oktober 2017
- september 2017
- august 2017
- juli 2017
- juni 2017
- maj 2017
- april 2017
- marts 2017
- februar 2017
- januar 2017
- december 2016
- november 2016
- oktober 2016
- september 2016
- august 2016
- maj 2016
- april 2016
- januar 2016
- december 2015
- september 2015
- august 2015
- juli 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- februar 2015
- januar 2015
- december 2014
- november 2014
- oktober 2014
- september 2014
- august 2014
- juli 2014
- juni 2014
- maj 2014
- april 2014
- marts 2014
- februar 2014
- januar 2014
- december 2013
- november 2013
- oktober 2013
-
Meta
Reblogged this on SteneAnker.