Månedsarkiv: august 2016

Tillad mig at vågne op ad dagen med saltvand fra øjnene, saltvand fra kyster, forladte, fra barndommens tjørnebanker, tillad mig dette: At vågne på Nørrebro for at gøre det. Tillad mig asfalten, tillad mig fodsåler, brankede, gamle, der ved, hvad … Læs resten

Kommentarer lukket til

Dén dér banken af burrer mod bliktage, barndommens evige brakmarker, umodne stadigvæk umodne hestekastanjer, der falder og falder og falder og falder og falder, vi falder, vi kalder det ikke så meget, vi kalder det mest bare liv.

Kommentarer lukket til

Sensommer. Hæshed. Det tager af. Genkender vinden som min. Det tager af. Bævre-asp ude og radio herinde. Det tager af. Vrider køkkenskab åbent for at tage en Panodil. Det tager af. Smukkeste, varmeste bjergkæde, dér på mit lagen. Det tager … Læs resten

Kommentarer lukket til