Der er forsinkelser på S-togsbanen
det er nok terror
det er noget med signalerne, et tog holder stille i Holte
det er nok terror
der er nogen, der nyser i stillezonen
det er nok terror
der er en dør, der ikke kan lukkes i metroen
det er nok terror
vi bliver smidt ud på Kgs. Nytorv
det er nok terror
en studerende har sin printer med i tasken
det er nok terror
der er afspærret på Strøget
det er nok terror
det er de forkerte, der sidder på magten
det er nok terror
der er for mange mennesker på kloden
det er nok terror
der er ananas på pizzaen
det er nok terror
der er lukket for Uber i Danmark
det er nok terrror
en fugleklat lander på en rude
det er nok terror
der er i øjeblikket ingen forbindelse til nummeret, du har kaldt
det er nok terror.

7 Eleven
9 Eleven
24 Seven
Frygt og bæven

Der er terror i Bertel Haarders risengrød
Der er terror i Inger Støjbergs kage
Der er terror i Helle Thornings Gucci-taske
Der er terror i Lars Løkkes fadøl
Der er terror i Uffe Elbæks urtete
Der er terror i Anders Samuelsens stirrende blik
Der er terror i Kong Margrethes cigaretter
Der er terror i Kirsten Birgits Esprit de Valdemar
Der er terror i Clement Kjærsgaards læber
Der er terror i Lars Mikkelsens blazerjakke
Der er terror i Linse Kesslers bryster
Der er terror i Messis mål
Der er terror i Magtens Korridorer
Der er terror i Chili-Klaus’ chili
Der er terror i Sanas hijab
Der er terror i fjernsynet
Der er terror i avisen
Der er terror på Insta
Der er terror på Snapchat
Der er terror på internettet
Mest af alt på internettet
Der er terror i alle de emojis og hashtags og kattevideoer,
Der er terror i alt det porno, alle de fodboldresultater, alle de debatter om 12-tals-elever og prestigebyggerier
Der er terror i Industriens Hus
Der er terror i Axel Towers
Der er terror i hele Nordhavn, hele Ørestad,
Der er terror i Skuespilhuset

7 Eleven
9 Eleven
24 Seven
Frygt og bæven

Der er terror i vores hoveder
Der er terror i tiden
Der er terror på lur alle steder

Der er terror et nyt sted i morgen,
der er nok at følge med i
Je suis Smukke Charlie på sin Harley
Je suis Paris og New York og London
Je suis alle mulige
Je suis the Lizard King
Je can do anything
Je suis hele verden
Je suis bare et almindeligt menneske
Der ikke må tage sin solcreme og sin neglefil med på flyet
Je suis hver anden
Je slår panden
Mod muren

Vi bruger hashtags i afmagt
Vi bruger humor i afmagt
Vi bruger magt i afmagt
Og dommen er afsagt
Det er fuldbragt
Vagt
I gevær
Hvad så dér?
Stort besvær

Det er nok terror
Det er nok terror
Det er nok nu
Det er nok nu
Det er nok nu
Det er nok med dét
terror

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.