MIT gamle folkeværtshus

På MIT gamle folkeværtshus
var der rødternede duge på bordene
og øl fra kassen på dugene
og fedtede fingeraftryk på øllerne,
og sådan havde det været,
siden en flok hippier besatte den gamle æskefabrik
i de senere år af studenteroprøret.

På MIT gamle folkeværtshus,
der hed Æsken og lå i Anholtsgade i Århus,
kom MC Einar engang og spillede,
og da én af bartenderne mødte ham ude på lageret,
der også var backstagelokalet,
skældte hun ham hæder og ære fra,
fordi hun troede, at han var en hjemløs,
der havde listet sig ind uden tilladelse.

På MIT gamle folkeværtshus
viste vi South Park på storskærm hver onsdag,
når det blev sendt på DR,
det var sidst i halvfemserne,
og næsten ingen havde internet endnu,
til gengæld havde vi øl af mærket Kilkenney,
så folk kunne gå i baren om onsdagen
og overrasket udbryde:
Oh my god, they have Kilkenney.

På MIT gamle folkeværtshus
havde vi personalemøde hver mandag,
og ja, jeg var både bartender og booker og DJ,
jeg spillede Rammstein og Nirvana og Red Hot Chili Peppers,
det var sidst i halvfemserne,
og sorgen sad stadig i mig fra den dag i oktober 1993,
hvor jeg kom hjem fra England
efter en studietur sammen med min gymnasieklasse
og læste på fucking TEKST TV.
at Dan Turèll var død,
mens jeg var af sted,
jeg var lige fyldt 17,
og jeg kradsede mit sorte neglelak af neglene,
mens jeg tudede ned i lædersofaen
i stuen derhjemme i Vestjylland,
men, nuvel, det var bare et flashback,
nuvel, men sorgen sad stadigvæk i mig,
og på MIT gamle folkeværtshus nogle år senere
havde vi personalemøde om mandagen,
og selvfølgelig måtte man ryge under møderne,
og selvfølgelig skulle man sætte CD’erne tilbage i deres covers,
og selvfølgelig skulle vi betale for de øl, vi drak,
selv om vi ikke fik løn.

På MIT gamle folkeværtshus
arrangerede vi digtoplæsninger
og marxistiske studiekredse
og nytårsfester
og arbejdsdage.

På MIT gamle folkeværtshus kunne man købe kaffe for en tier,
På MIT gamle folkeværtshus kunne man købe Long Iceland Iced tea,
når vi en sjælden gang havde alle ingredienserne på lager.
På MIT gamle folkeværtshus kunne man købe Galliano hot shots.
På MIT gamle folkeværtshus kunne man købe Økologisk Thy Pilsner og saft fra Søbogaard,
og det kan man jo alle steder nu om dage,
men dengang var vi pionerer.

På MIT gamle folkeværtshus kunne man købe Empanadas og tortillas,
fra en mexicansk restaurant nede i Mejlgade,
og på MIT gamle folkeværtshus røg vi joints,
når det passede os,
og på MIT gamle folkeværtshus
var der plads til FOLKET.

På MIT gamle folkeværtshus havde alle og enhver
knaldet på sofaen og bardisken og ude på lageret,
og på MIT gamle folkeværtshus kendte alle og enhver
kombinationen til pengeskabet
også i overført betydning,
for på MIT gamle folkeværtshus i Århus stolede vi på hinanden,
selv når det blev dyrt.

På MIT gamle folkeværtshus mødte jeg ham,
der blev far til mit første barn,
og MIT første barn blev født,
da DET her årtusinde var funklende, funklende nyt.
og MIT første barn blev samtidig Æskens sidste,
for i år 2000 måtte vi dreje nøglen om,
for konkurrencen blev for hård,
konkurrencen med de smarte caféer ved åen blev for hård,
og gejsten var forsvundet
og studenteroprøret glemt.

Og da World Trade Center året efter blev torpederet af fly,
og alting, alting, blev noget andet,
var Æsken for længst lukket til,
og den nye verden bare fortsatte og fortsatte,
uden rødternede duge i Anholtsgade
uden personalemøder om mandagen
uden Dan Turèll
og uden MIT gamle folkeværtshus.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.