ALMENTILSTAND

Ulven er stukket til skovs,
og krigene bliver ved.

Dåserne ruster
for enden
af snoren.

(Jeg ved det jo godt:
Vi har aldrig lovet hinanden
en vinter, en måne, en mågefjer,
en tur i biografen, tusind tunge nætter,
disse øjne at dø for, farverige havefester
med Tom Waits på grammofonen.

Jeg ved det jo godt,
og snart vil frosten nok
bide sig fast,
snart vil sorgen
gå i blodet.)

Ulven er stukket til skovs
med min længsel mellem kæberne.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

1 Response to

Der er lukket for kommentarer.