DERUDE
(Til Tove)

Det hyler derude
ambulancerne kommer
efter dig
efter dig
med årtiers forsinkelse.

I al fortrolighed:
Jeg har også dé vinger
jeg har også dé vinger
der aldrig lader mig lette
og aldrig lader mig lande.

Som barn
blev jeg ét med dine ord
som barn med
pandehår og krokusdrømme
mens sneen lå
og blev liggende.

Det hyler derude
det er lyden af lykke
det er lyden af lykke
der gør ondt
fordi vi kun kan høre den
på afstand.

Det sner.
En gennemsigtig sne.
I eftermiddag kysser jeg murene
på Vesterbro.

Det hyler derude
det gør.

Også næste år
gror der krokus
på din grav.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.