I – Kaffen
Det er noget andet
med det nye årtusindes veje
med det nye årtusindes biler
med det nye årtusindes
infrastruktur.
Der er kortere fra Hirtshals til Hanstholm,
der er kortere fra lungekræft til død.
Vi kunne garanteret have spået det,
vi kunne have set det i grumset,
vi kunne have læst det i bunden
af alle de kopper
med alle de liter
af kaffe, min mor hældte i sig,
fra filter til kolbe
fra kolbe til kop
fra kop til krop
fra dag til dag
indtil døden.
Vi kunne garanteret have spået det,
vi kunne have været augurer,
vi kunne have forudset alting
ved blot at betragte de
pjaltede fugle
i luften i 60’erne
i luften dengang
i flugt over Aalborg Eternit.
II – Ambulancen
Det er noget andet nu
at køre efter ambulancer
at køre efter rustvogne
køre i kortege
med de sorte biler
med et endeligt mål.
Da min mor kom på hospice
lå jeg lige i bakspejlet.
Da de kørte med kisten
stod jeg stille i sne.
Da vi sænkede urnen
tog vi hjem med det samme.
III – Cigaretterne
Hun lærte at ryge i ’72,
det sagde hun ofte,
det huskede hun klart.
IV – Letmælken
I 80’ernes slum
blev jeg tit sendt på tanken
efter to liter letmælk
40 Viking til min mormor
40 Cecil til min mor
det var altid de grønne
det var altid de grønne
på Ravnkildevej.
V – Glæden
Umærkeligt fremskredet
tiden en anden
og huset et andet
og himlen en ny
ved et køkkenbord i Thy
ved et bord af laminat
med en kaffekop
en smøg
og et blad
var hun kortvarigt
glad.
VI – Lungerne
Stenlunger dræbte min bedstefar,
lungekræft dræbte min mor.
Min mormor ville ikke behandles,
men døde med iltapparat,
sikker på Paradis,
sikker på Gud.
VII – Eternitten
Sandet rasler stadig
over evighedens tage
over farlig eternit
produceret på fabrikken.
Sandet rasler stadig,
fyrets kegler svinger stadig,
men min mor er blevet evighed,
min mor er blevet hav.
VIII – Asbesten
Petersborgvej, asbesten i
luften, asbesten i
lungerne, asbesten fra
Eternitten, asbestens partikler
i tøj og i hår,
jeg har ingen beviser,
jeg har kun en idé
om en sammenhæng.
IX – Evigheden
Det er noget andet
i det nye årtusinde.
De har flyttet produktionen,
til fremmede lande,
nu dør de jo mest andre steder,
der er længere fra udbytter til udbyttet,
der er længere fra kapital til industri,
den hjemlige fattigdom stiger
usynligt og stilfærdigt
mod tage af
plast.
Det er noget andet
i det nye årtusinde.
Ingen tør drømme om
evigheden, min mor
gik med Gud, men hun
vaklede, fandt først et
fæste til sidst.
Det er noget andet
i det nye årtusinde.
Det er narko og snus,
ikke kaffe og smøger.
Det er generationer, der falder,
imod en døende jord.
X
Det er noget andet
i det nye årtusinde.
Det er noget andet
på det seneste.
Det er noget andet
uden min mor.