ETERNIT-SUITE

I – Kaffen

Det er noget andet

med det nye årtusindes veje

med det nye årtusindes biler

med det nye årtusindes

infrastruktur.

Der er kortere fra Hirtshals til Hanstholm,

der er kortere fra lungekræft til død.

Vi kunne garanteret have spået det,

vi kunne have set det i grumset,

vi kunne have læst det i bunden

af alle de kopper

med alle de liter

af kaffe, min mor hældte i sig,

fra filter til kolbe

fra kolbe til kop

fra kop til krop

fra dag til dag

indtil døden.

Vi kunne garanteret have spået det,

vi kunne have været augurer,

vi kunne have forudset alting

ved blot at betragte de

pjaltede fugle

i luften i 60’erne

i luften dengang

i flugt over Aalborg Eternit.

II – Ambulancen

Det er noget andet nu

at køre efter ambulancer

at køre efter rustvogne

køre i kortege

med de sorte biler

med et endeligt mål.

Da min mor kom på hospice

lå jeg lige i bakspejlet.

Da de kørte med kisten

stod jeg stille i sne.

Da vi sænkede urnen

tog vi hjem med det samme.

III – Cigaretterne

Hun lærte at ryge i ’72,

det sagde hun ofte,

det huskede hun klart.

IV – Letmælken

I 80’ernes slum

blev jeg tit sendt på tanken

efter to liter letmælk

40 Viking til min mormor

40 Cecil til min mor

det var altid de grønne

det var altid de grønne

på Ravnkildevej.

V – Glæden

Umærkeligt fremskredet

tiden en anden

og huset et andet

og himlen en ny

ved et køkkenbord i Thy

ved et bord af laminat

med en kaffekop

en smøg

og et blad

var hun kortvarigt

glad.

VI – Lungerne

Stenlunger dræbte min bedstefar,

lungekræft dræbte min mor.

Min mormor ville ikke behandles,

men døde med iltapparat,

sikker på Paradis,

sikker på Gud.

VII – Eternitten

Sandet rasler stadig

over evighedens tage

over farlig eternit

produceret på fabrikken.

Sandet rasler stadig,

fyrets kegler svinger stadig,

men min mor er blevet evighed,

min mor er blevet hav.

VIII – Asbesten

Petersborgvej, asbesten i

luften, asbesten i

lungerne, asbesten fra

Eternitten, asbestens partikler

i tøj og i hår,

jeg har ingen beviser,

jeg har kun en idé

om en sammenhæng.

IX – Evigheden

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

De har flyttet produktionen,

til fremmede lande,

nu dør de jo mest andre steder,

der er længere fra udbytter til udbyttet,

der er længere fra kapital til industri,

den hjemlige fattigdom stiger

usynligt og stilfærdigt

mod tage af

plast.

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Ingen tør drømme om

evigheden, min mor

gik med Gud, men hun

vaklede, fandt først et

fæste til sidst.

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Det er narko og snus,

ikke kaffe og smøger.

Det er generationer, der falder,

imod en døende jord.

X

Det er noget andet

i det nye årtusinde.

Det er noget andet

på det seneste.

Det er noget andet

uden min mor.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.