Forfatterarkiv: hybenblod

BULBJERG SMULDRER Bulbjerg smuldrer og nætterne vokser i hænderne på os som årene  går.

Dette er en punksang: Tre akkorder lunken porter kønsvorter Dette er en punksang: Tre akkorder lunken porter kønsvorter horder af unge med drømme om skønhed og brud, der er længsler der skal ud, Gud bevare dronningen og vi mener det, … Læs resten →

I DAG DØR DIGTERNE  Til Ørnsbo og Grotrian    I dag dør digterne.  I dag bæres skriften ad Helvede til.    I dag synges ordene ud.  I dag synes ordene ud efter  årene på plejehjem og klem. Efter årene, efter årene.  … Læs resten →

BLODJOURNALER  BLODJOURNAL 1  6. september 2018  Når jeg ikke kan sove, er det, fordi jeg venter på min menstruation eller tænker på hamstre. Det er så åbenlyst, at hamstre er små bjørne, og i morgen kommer der en vinduespudser og lukker … Læs resten →

SVÆRM Nå, sommeren æder sig ind på os gnasker i kødet som vi på æbler Vi holdt ind ved en tankstation, ufejlbarlig Der er så meget, man bare gør Jeg har altid troet på muligheder, sværmet for gløder og rockmusik, … Læs resten →

Vend sekunderne om og brug dem igen. Vend tågen på vrangen og læs den. Begrav den forbandede stank af tjære og Trump.

PANT Jeg tror på min altan, jeg tror på dens hellighed, jeg kan se min datter herfra, jeg kan se hendes verden herfra, jeg kan se dem, der samler flasker, jeg kan se deres dybe øjne, de har drukket en … Læs resten →

PROCES det er sommer, det er oliepriserne, der stiger eller falder, det er krigene, der gør det, det er én uendelig bevægelse, en drift imod en medfødt revolution, kan du mærke, hvor det koger i dit blod? juli og ikke … Læs resten →

CORNFLAKES Februar og alt er pludselig så lyst, man kan se op under kanten på himlen, man kan stikke fingrene ind og trække mere lys frem, man kan balancere hvælvingen, man kan balancere, som om man var altid, for det … Læs resten →

9/11 Den 11. september 2001 spiste jeg pomfritter og grillkylling fra et take-out-sted i Åbyhøj, en forstad til Århus, Danmark. Og så fulgte årene ellers, årene hvor vi bare sov i slidte senge, hvor vi kørte på arbejde, hvor vi … Læs resten →

UNDERVEJS Du, du har frataget mig min sørgmodighed, mine alt for tunge skridt imod januars fodgængerfelter, vi, vi er på vej nu mod solen, vi må unde os en pause undervejs under skærsommerens syrener.

INDUSTRI Jeg foretrækker dig frem for søvnen jeg foretrækker din hud rust og olie frem for æbletræerne jeg foretrækker ægte industri frem for sprogets ellers så metalliske potentiale. Der er skibsværfter under dine negle tunge sveller i dine hænder vi … Læs resten →

OM SØNDAGEN TÆLLER VI SÅRENE om søndagen tæller vi sårene solen er tvivlsom neglene renses for blod og tobaksrester neglene renses for asfalt og græs vi har kradset i overfladen vi har kradset så længe i overfladen og om søndagen … Læs resten →

MED ÉT SLAG Efter solløse uger, sådan virker det, gør rågerne holdt midt på himlen, og med ét slag synes meget at ophøre: Larmen fra de langsomme længsler, anemoneambitionen, interimistisk reparerede maskiner, garderobeskabe lukkede med gaffertape, champagneproppistoler. Efter solløse uger, … Læs resten →

VINTER ER KØLIGE KNIVE Vinter er kølige knive mod gryder og fyrrestammer vinter er vin og appelsiner vinter er cement mod bare fødder i halvfjerdserne pumpen i gården og snoren mod stangen vinter er forelskelser kvalt ved fødslen alle de … Læs resten →

SILKETRÅD Hjemme og fjorden er rolig. Ude i mosen løber blodspor gennem landskabet som silketråd. Ude i mosen løber blodspor gennem landskabet som den silketråd vi hænger pynt på årets træ med. Ude i mosen løber blodspor gennem landskabet som … Læs resten →

DERUDE (Til Tove) Det hyler derude ambulancerne kommer efter dig efter dig med årtiers forsinkelse. I al fortrolighed: Jeg har også dé vinger jeg har også dé vinger der aldrig lader mig lette og aldrig lader mig lande. Som barn … Læs resten →

TIL HIMMEL Aspen står i gården det suser i alle dens grene det trækker i rødderne træet vil lette som jeg vil lette og blive til himmel til himmel med dødsol og sølvstjerner på.

KANTATE Det kræver sine violiner at holde sorgen fra døren det kræver tonstunge arier århundreders hektiske vejrtrækning snefald over Sorte Firkant kandiserede violer. Hvor jeg dog trænger til et nyt år hvor græsset må betrædes og elendigheden begrædes som det … Læs resten →

VOLGA Det er jo bare ord det er jo bare alt det der strømmer igennem mig som Styx eller Ravnkilde Volga eller ej det er jo bare et oprør der aldrig tager ende en musik fra mine årer et væld … Læs resten →

DET ER FORDI JEG KAN SE LYSET I DIG Det er fordi jeg kan se lyset i dig, det er derfor jeg stirrer sådan, det er derfor min hånd bliver liggende på dørhåndtaget, den blåmalede dør ud mod gården, dine … Læs resten →

ALMENTILSTAND Ulven er stukket til skovs, og krigene bliver ved. Dåserne ruster for enden af snoren. (Jeg ved det jo godt: Vi har aldrig lovet hinanden en vinter, en måne, en mågefjer, en tur i biografen, tusind tunge nætter, disse … Læs resten →

BÅD Nej, vi skulle ikke ro. Vi skulle blive ved bredden, ved bredden af søen ved bredden af manglen på fodfæste. Vi husker så mange orkaner. Skoven smadret af år. Nej, vi skulle ikke ro. Der var ellers så blankt … Læs resten →

PROGRAM fuglevingers pigtrådsslag en anarkistisk basken uden tanke på høst * denne årstids håndgranater disse krav om vild forandring kærlighedens molotov * kighul ind til slagtehuset boltpistolers spådomskunst vipstjært uden folkedom * fyrresvampebarrikader himmel hule helvede øksehug ikoner guld * … Læs resten →